Join the Håndlavet newsletter. Be the very first to know about our limited arrivals, receive special offers and more.

    Indlæser Begivenheder

    « Alle Begivenheder

    • Denne begivenhed er allerede afholdt.

    KS 23 Kunstnernes Sommerudstilling

    17. juni 00 00 @ 17. juni 00 00 - 6. august 12 00 @ 6. august 12 00

    17/6 – 6/8
    i JANUS
    – Vestjyllands Kunstmuseum

    Kunst af høj kvalitet og mange værker på årets udstilling. Nyhed: censorerne viser egne værker.

    Der var indsendt ekstraordinært mange værker til censurering på KS i år, og det var slående så mange gode værker, der var. Derfor er årets udstilling større og bedre, end den har været i flere år.
    Vi er lykkelige og stolte over, at vi i Tistrup kan vise en udstilling af den karat; KS er på niveau med lignende udstillinger som KP i Århus og Forårsudstillingen på Charlottenborg i København.

    Lørdag den 17. juni kl. 14 åbnes for 51. gang den årlige kunstudstilling, der gør Tistrup til stedet, hvor publikum kan se den nyeste samtidskunst – og måske blive udfordret i sin opfattelse af, hvad kunst er.

    Kunstnernes Sommerudstilling er en af de få censurerede udstillinger i Danmark, der har formået at blive anerkendt og accepteret som pointgivende til BKF (Billedkunstnernes Forbund).

    Censorerne er anerkendte kunstnere, som vælges af tidligere deltagere på KS. Værkerne er i år vurderet af Jonas Pihl, Karen Gabel Madsen, Mette Riishøj, Peter Land og Ulla Gerd Christensen.

    Som et helt nyt tiltag udstiller de fem censorer i JANUS i år sammen med KS. De har døbt deres udstilling FIND FEM FEJL. De fem censorer for KS 23 viser egne værker. Det er modigt af censorerne sådan at stille sig frem og udstille sig for kritik. For der er næppe tvivl om, at mange af de besøgende vil bruge censorernes værker til at holde dem til ansvar for, hvad der gør dem kvalificerede til at bedømme andres kunst.

    I løbet af udstillingsperioden er der forskellige arrangementer som Artists Talk og rundvisninger.

    Åbningstider: tirsdag – søndag kl. 11-16, mandag lukket.

    For yderligere informationer kontakt Anne Grethe Sværke, tlf. 29 46 21 94, ags@vardemuseerne.dk

    JANUS – Vestjyllands Kunstmuseum
    Lærkevej 25, 6862 Tistrup
    Tlf. 7529 9825.
    Mail: janusbygningen@vardemuseerne.dk
    www.janusbygningen.dk

    Detaljer

    Start:
    17. juni 00 00 @
    Slut:
    6. august 12 00 @
    Begivenhed Kategorier:
    ,
    X