Titel: “Fem Elementer”, 2002
Kunstner: Bent Sørensen (1923-2008)
Materiale: Bronze og granit
Erhvervet: Ukendt
Placering: Form & Fritid, Klintingvej 21, 6830 Nørre Nebel
Opstillingsår: 2002
Skænket af: Blaabjerg Kunstfond
Foran Fritidscenteret Form & Fritid i Nørre Nebel står en bronzeskulptur udført af billedhuggeren Bent Sørensen.
Skulpturen består af en illusion af fem forskellige former stablet oven på hinanden, monteret på en granitsokkel.
Titlen ”Fem Elementer” kan henvise til den traditionelle kinesiske medicin, hvor de fem elementer i teorien er hjørnesten og grundelementer i naturen. Her tror man på, at de fem elementer eller faser uløseligt hænger sammen med forståelsen af Yin og Yang. Yin og Yang er modsætninger, der gensidigt er afhængige af hinanden, eksisterer i kraft af hinanden, rummer, konsumerer og kontrollerer hinanden.
De fem elementer er skabt ud fra tanken om, at universet har fem faser: vand, træ, ild, jord og metal. Faserne er i evig forandring i forhold til hinanden.
Kilde: Blaabjerg Lokalhistoriske Arkiv; LEX – Danmarks Nationalleksikon
Foto:
Bent Sørensen