No products in the cart.
Continue shopping
Titel: “Dreng kigger på møllehjul”, ca. 1970
Kunstner: Jakob Hübschmann (1894 -1974)
Materiale: Bronze og mursten
Erhvervet: Ukendt
Placering: Bredgade 63, 6830 Nørre Nebel
Opstillingsår: ca. 1970
Skænket af: Privateje, Familien Hübschmann
Ved Bredgade 63 står skulpturen ”Dreng kigger på møllehjul” inde på en privat grund, dog med rig mulighed for at forbipasserende kan se den.
Skulpturen er udført af amatørkunstneren Jakob Hübschmann fra Lunde ved Nr. Nebel, der også var møller. Deraf referencen til møllen. Måske er det mølleren selv som barn, der sidder og betragter møllen.
Skulpturen består af mursten opmuret i to niveauer. På det højeste niveau sidder en dreng på hug og kigger ned. Figuren af drengen blev først lavet i keramik, men har senere hen fået et lag bronze udenpå.
Foran drengen var der oprindeligt et funktionsdygtigt møllehjul, men på grund af udgifterne til vedligehold valgte man for år tilbage at fjerne møllehjulet.
Skulpturen er stadig ejet af kunstnerens familie.
Kilde: Blaabjerg Lokalhistoriske Arkiv
Foto: Bendix Production