Kunst, klima og trivsel på hjul
Artbulance 2.0
Artbulancen er tilbage på vejene – denne gang som en fuldt elektrisk og bæredygtig festivaloplevelse. Artbulance 2.0 er en rullende festival, der i sensommeren besøger ni byer i Region Syddanmark for at bringe kunsten direkte ud til folket – på skoler, torve, plejehjem, botilbud, hospitaler og i det offentlige rum.
I Varde bliver de en del af Kunstugen 2025 med workshop, opera, parade og en performance ved Torvet.
Det Flyvende Teater præsenterer med stolthed Artbulance 2.0, et unikt mobilt mini-teater og biograf, der kombinerer kulturelle oplevelser med fokus på mental trivsel, social inklusion og klima.
“Artbulance 2.0 er mere end et show på fire hjul – det er en bevægelse for omsorg, kreativitet og klima,” fortæller kunstnerisk leder Giuseppe L. Bonifati.
Festivalen byder på et alsidigt program med operauddrag, interaktive danseforestillinger og intime performances, der inviterer publikum til at mærke kunsten helt tæt på. Med deltagelse af internationale kunstnere fra Danmark, Italien, Island, Kroatien og Ungarn skabes sanselige oplevelser, hvor kunsten fungerer som alternativ medicin mod social isolation og en kilde til velvære og fællesskab.
Som en vigtig del af festivalen inviteres borgere og lokale aktører til “samtalekaffe”, hvor kunstens betydning for samfundet diskuteres i fællesskab. Borgmestre, politikere og erhvervsfolk deltager også aktivt – blandt andet med korte ture i Artbulancen – for at understrege kulturens rolle i vores liv og fremtid.
Artbulance 2.0 er en fest for både øjne, ører og hjerter – et stærkt symbol på, hvordan bæredygtighed og omsorg kan gå hånd i hånd med kunstnerisk innovation. Så følg med og oplev, hvordan en farverig, elektrisk ambulance bringer ny energi og håb til Region Syddanmark.
Opera på plejehjem
Kunsten er for alle, så samtidig med at der er Store Kunstdag med guidet tur i midtbyen, besøger Artbulancen 2.0 nogle af de borgere, som ikke længere er så mobile.
Med korte operauddrag og interaktive danseforestillinger, hvor krop og bevægelse inviterer til sansning og deltagelse, besøger Artbulancen fire plejehjem i kommunen.
Pink parade – de lyserøde ambassadører
På hvert øjeblik passerer tusindvis af mennesker hinanden i byer rundt om i verden. De sameksisterer, men det ser ud til, at de ikke længere kommunikerer. For at skabe mulige møder har Det Flyvende Teater udviklet en unik tilgang ved hjælp af en “Zentai”, en dragt, der dækker hele kroppen. En iøjnefaldende syntetisk dragt, der ikke efterlader nogen synlige spor til at identificere bæreren, men som paradoksalt nok bliver et udgangspunkt for relationen til de Andre.
Under workshoppen vil de unge deltagere fra bl.a. 7-Kanten skabe forskellige aktioner og korte udendørs performances. Deltagerne vil opleve at intervenere i samfundet gennem performative interaktioner. Disse aktioner vil forvandle øjeblikke af dagliglivet til noget synligt og ekstraordinært, skabe uventede forbindelser og paradoksale situationer.
Så vær med når de lyserøde ‘skønhedsambassadører’ fylder Vardes gader under Kunstugen.
PROGRAM
Lørdag d. 20. september
Opera på plejehjem
kl. 11.00-11.20: Botilbud Samstyrken, Rosenvænget
kl. 11.40-12.00: Tistrup Plejecenter
kl. 12.15-12.30: Lyngparken Vest / Det alternative plejehjem Søgården
Artbulance 2.0 og Pink Parade
kl. 13.30-14.00: Parade fra VARDE GARTEN til Torvet med Artbulance 2.0 og de lyserøde “Skønhedsambassadører”
kl. 14.00-15.00: Performance på Torvet
Se det fulde program her
Artbulance 2.0 støttes af Region Syddanmark samt kommunerne Varde, Nordfyn, Kolding og Billund.
Projektet er realiseret takket være generøs støtte fra Ole Kirk´s Fond, Middelfart Sparekasse, EWII, Jelling Musikfestival og Den A.P. Møllerske Støttefond.
Hjemmeside