Join the Håndlavet newsletter. Be the very first to know about our limited arrivals, receive special offers and more.

    Indlæser Begivenheder

    « Alle Begivenheder

    • Denne begivenhed er allerede afholdt.

    16.09.25: Foredrag om bygningsbevaring ved Signe Wenneberg inkl. jubilæumsmiddag

    16. september 18 00 @ 16. september 18 00 - 16. september 20 30

    Bevaringsforeningen fejrer 50 års jubilæum. Derfor kommer Signe Wenneberg og holder foredrag om Bygningskulturarv og bæredygtig renovering – hvorfor er det så vigtigt i den grønne omstilling? Efterfølgende er der jubilæumsmiddag på Von Lügenhals.

    Hør Signe Wenneberg fortælle om sin aktivistiske kamp for at få bevaret bygninger, boliger og bygningsdele. ’Det handler om kulturarv og det handler om klima – for intet sted belaster vi mere med vores forbrug, end der, hvor vi river ned, bygger nyt og forbruger materialer. Så det er også her, vi virkelig kan skabe en adfærdsændring, der batter.’

    Vær med når hun fortæller muntert, konkret og handlekraftigt om, hvordan vi alle kan bidrage til en mere bæredygtig fremtid.

    Signe Wenneberg er en dansk journalist, forfatter, foredragsholder og klimaaktivist med en stærk stemme inden for bæredygtighed, natur, madkultur og bygningsbevaring. Hun er uddannet i retorik og kulturjournalistik fra Københavns Universitet og har siden 1980’erne været engageret i miljø- og klimaformidling.

    Hun driver den uafhængige platform Den lille grønne avis, hvor hun skriver om grønne emner uden betalingsmur, og har udgivet 14 bøger – især om have og bæredygtigt liv. Hun har været formand for Miljømærkenævnet, siddet i Etisk Råd og modtaget Verdensmålsprisen i 2024. Derudover er hun ambassadør for Plan Børnefonden og har arbejdet ulønnet som journalist for hjælpeorganisationer i Afrika.

     

    Jubilæumsmenu

    Forret: Rimet dansk laks, ingefær, koriander, og syrnet fløde
    Hovedret: Braiseret Grambogård gris, sprød grønkål, bagte jordskokker, urtesauce og kartoffel en pappilot

     

    Tid: Tirsdag d. 16. september kl. 18.00-20.30

    Sted: Von Lügenhals, Brogade 5B, 6800 Varde

    Pris: Medlemspris kr. 100 pr. person. Ikke medlemmer kr. 400 pr. person. (Det vil være muligt at tegne medlemskab ved tilmeldingen for kr. 150 ved personligt medlemskab, kr. 200 for par medlemskab, kr. 700 for firmaer, foreninger o.lign.). Drikkevarer er for egen regning.

    Tilmelding: Senest den 14. september på mail til bevardet@outlook.dk.
    For at sikre sig plads skal betaling foregå umiddelbart herefter.
    Medlemmer bedes notere medlemsnummer (hvis man kender det). Alle bedes notere antal der tilmeldes.
    Pladser fordeles efter først til mølle-princippet.

    Detaljer

    Dato:
    16. september 18 00
    Tidspunkt:
    16. september 18 00 - 16. september 20 30
    Begivenhed Kategorier:
    ,

    Arrangør

    Privat: Bevaringsforeningen

    Sted

    VARDE GARTEN
    Brogade 5B
    Varde, 6800 Danmark
    + Google Maps
    Telefon
    20151345
    X