
Anders Gjerding Geertsen
Billedhugger og kunsthistoriker Anders Gjerding Geertsen (f. 1943) bor og arbejder på den over 200 årige gamle gård ”Hjelmsminde” på Øer i Nationalpark Mols Bjerge.
Han er uddannet på Århus Kunstakademi og på italienske billedhuggerværksteder. Derudover har han en uddannelse som kunsthistoriker fra Århus Universitet.
Anders Gjerding Geertsens arbejder hovedsageligt med udendørs skulpturer udført i bronze, og hans værker er repræsenteret i en række byer i ind- og udland, blandt andet i Shanghai.
Skulpturerne udtrykker oftest arketypiske menneskelige inter-relationer og naturmetamorfoser.
Billedhuggeren arbejder en del af året i blandt andet Pietrasanta og Barcelona. Han har haft flere arbejdsophold, undervist i ind- og udland, og deltaget i adskillige internationale symposier.
Anders Gjerding Geertsen er blandt andet medlem af Billedkunstnernes Forbund, International Sculpture Center i USA, og Sculpture Nettwork i Berlin.
Kilde: Artikel i Politiken; Artikel i Din Avis
Foto: Privat