Join the Håndlavet newsletter. Be the very first to know about our limited arrivals, receive special offers and more.

    Gottfred Eickhoff

    Gottfred Poul Georg Eickhoff (1902-1982) var en dansk billedhugger og professor. Efter studentereksamen begyndte han at læse jura, men interessen for kunst træk så meget i ham, at han opgav jurastudierne for at blive elev hos maleren Harald Giersing.
    Efter få måneders maleundervisning, rejste han til Paris, hvor han boede i seks år sammen med sin kone, maleren Gerda Eickhoff. Her studerede han hos billedhuggeren Charles Despiau, og fik kontakt med andre danske kunstnere som Astrid Noack og Adam Fischer, her mødte han også kunstnerne Paul Cornet, Charles Leplae, Jean Osouf og Han Wezelaar. Bekendtskaber der fik betydning for hans videre udvikling.

    I 1933 udstillede Gottfred Eickhoff på Grønningen. Herfra tog hans kunstneriske karriere fart og han modtog senere både Eckersberg og Thorvaldsen Medaljen. Han blev kåret som Ridder af Dannebrog i 1960 og senere Ridder af 1. grad.

    Fra 1955 og 18 år frem var han professor ved Kunstakademiet i København. Her underviste han bl.a. billedhuggeren Hanne Varming.

    Efter sin død i 1982 blev en fond stiftet i Gottfred og Gerda Eickhoffs navn. Fondens formål er dels at sikre deponeringen af parrets værker i offentlige samlinger, samt dels at støtte økonomisk trængte kunstnere.

     

    Kilde: LEX Danmarks Nationalleksikon

    Foto: Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Odense Stadsarkiv

    VÆRKER AF KUNSTNEREN

    X