Uwe Kersten
Uwe Kersten (f. 1940) er en svensk billedhugger fra Göteborg, der arbejder i sit atelier i nord Bohuslän nær ved Hunnebostrand.
Kunstneren arbejder hovedsageligt med stenskulpturer, men udfører også værker i træ, maleri og grafik.
Han tog sin stenhuggeruddannelse på KKV-B (Kunstnernes Kollektivværksted i Bohuslän).
Uwe Kersten har udstillet flere steder i Danmark og i Sverige, og har udført flere større skulpturer og udsmykninger i det offentlige rum.
Kilde: Kunstnerens hjemmeside
Foto: Privat
