Titel: “Prometheus”, 1997
Kunstner: Bjørn Poulsen (f. 1959)
Materiale: Patineret bronze på granitsokkel
Mål: L: 140 cm, B: 110 cm, H: 70 cm
Erhvervet: Gennem JANUS
Placering: Foran JANUS, Lærkevej 25, 6862 Tistrup
Opstillingsår: 2004
Erhvervet i: 2024
Skænket af: Poul Erik Bech Fonden
Skulpturen “Prometheus” er udført af billedhuggeren Bjørn Poulsen (f. 1959).
Prometheus er en titan fra den græske mytologi, der stjæler ilden fra guderne og giver den til menneskene. Som straf herfor lænker Zeus ham til en klippe og sætter en ørn til at hakke i hans lever.
Dette billede på lidelse og bunden kraft har været et hyppigt fremstillet motiv i den klassiske billedhuggerkunst.
Indestængt og ophobet energi har også altid været en fremherskende tema i Bjørn Poulsens skulpturer, og Prometheusmyten har derfor været et oplagt emne for kunstneren.
Selve skulpturen forestiller en ituslået krop, der med pinde og stænger er bundet og naglet sammen, og det er også sådan skulpturen rent konkret er opbygget i gips. Værket er på den måde en slags kaotisk konstruktion – et forgæves forsøg på at rekonstruere en ødelagt krop.
Skulpturen er således en metafor, der både billedligt og konkret, udtrykker en tilstand, der har rødder tilbage i mytologien, men som handler om vilkårene for det moderne menneske.
Kunstværket har stået foran kunstmuseet JANUS siden 2004, hvor det har været deponeret.
Poul Erik Bech Fonden har efterfølgende erhvervet og doneret skulpturen til Tistrup, så den kunne blive i byen.
Foto: JANUS