No products in the cart.
Continue shopping
Titel: “Mor og barn”, 1960
Kunstner: Gottfred Eickhoff (1902-1982)
Materiale: Bronze og mursten
Erhvervet: Ukendt
Placering: Blåvandshuk Skole, Skolevænget 12, 6840 Oksbøl
Opstillingsår: 1960
Skænket af: Ukendt
Foran Blåvandshuk Skole i Oksbøl, på den grønne plæne, står en bronzestatue der forestiller en mor med et lille barn klamrende om livet.
Skulpturen er udført i trekvart naturlig størrelse og placeret ovenpå en sokkel af røde mursten.
For et barn betyder det at gå i skole, at man skal være væk fra sine forældre. For nogle små børn, der starter i institution eller skole, kan det være svært at tage afsked med mor eller far.
Skulpturen kan således være et symbol på, at selvom adskillelse kan være svær, så lærer vi med tiden at blive et selvstændigt individ, der kan stå på egne ben.
Kilde: Dokument udarbejdet af Poul Vestergaard, Varde.
Foto: Bendix Production