Uden titel af Børge Jørgensen

Skulpturen er opbygget af organiske og geometriske former, der synes at vokse ud af hinanden i en dynamisk balance mellem bevægelse og stabilitet. De glatte, spejlende flader står i kontrast til de mere matte partier og skaber et levende spil af lys og refleksioner. Om dagen fanger stålet himlens skiftende farver og lysets forandringer, mens omgivelserne spejles i overfladen og bliver en del af værket. På den måde ændrer skulpturen karakter alt efter årstid, vejr og beskuerens position.

Netop arbejdet med kontraster var centralt i Børge Jørgensens kunst. Gennem hele sin karriere undersøgte han forholdet mellem lethed og tyngde, mellem åbne og lukkede former samt mellem matte og polerede overflader. Disse modsætninger skaber en spænding i værket, som giver det både styrke og elegance.

Børge Jørgensen var en af efterkrigstidens markante danske billedhuggere. Han var autodidakt og arbejdede i begyndelsen med figurative skulpturer i granit, men skiftede i slutningen af 1950’erne til svejste jernkonstruktioner. Inspireret af samtidens modernisme og kunstnere som Robert Jacobsen udviklede han gradvist et mere abstrakt formsprog, hvor naturens former, dyr og menneskefiguren fortsat kunne anes som underliggende inspiration.

Skulpturen blev erhvervet på auktion og tilhørte tidligere kunstnerens private samling. Den blev opstillet i 2020 som en donation fra Poul Erik Bech Fonden. Værket repræsenterer på fornem vis Børge Jørgensens evne til at forene det monumentale med det lette og foranderlige og vidner om en kunstner, der gennem hele sit virke udforskede skulpturens forhold til rum, lys og bevægelse.