
Kim Larsen genopstår i Varde
Til oktober ville den folkekære sanger Kim Larsen være fyldt 80 år. Det markeres over hele landet med forskellige arrangementer.
I Varde bliver han hyldet onsdag den 17. september kl. 17.00 med fællessang, musik og kunst i Gitte Degnemarks atelier – midt i byens hjerte.
Den lokale musiker Kasper Kornerup spiller og synger udvalgte sange fra Kim Larsens omfattende sangskat. Inspireret af musikken vil to nye portrætter af Kim Larsen blive afsløret for de fremmødte.
Det er gratis at deltage, men kræver tilmelding, og der vil være mulighed for at købe forfriskninger.
Arrangementet er del af Kunstugen i Varde Kommune.
Sted: I Gitte Degnemarks atelier, Fiskergade 2F, 6800 Varde
OBS: Atelieret ligger oppe på 1. sal, med tilgang via adskillige trapper.
Parkering: på Skansen eller på Murtfeldts Plads (kun et par minutters gang fra atelieret).
Tilmelding: Udsolgt. Spørgsmål kan rettes til Gitte Degnemark på: gdegnemark@gmail.com
Der er et begrænset antal pladser (kombineret stå og siddepladser), der fordeles efter først til mølle-princippet.