Jeff Koons
Jeff Koons (f. 1955) er en kontroversiel amerikansk provo-kunstner, der deler vandene hos kunstanmelderne i to: Dem, der elsker ham, og dem, der hader ham.
Inden han kunne leve af sin kunst, arbejdede han som børsmægler på Wall Street.
Han er især kendt for at blande porno og kunst. I 1991 lavede han en pornografisk billedserie ved navn “Made in Heaven” med sig selv og sin kone, pornostjernen Ilona Staller, og kaldte det kunst. Hans kunst hører ind under betegnelsen kitch, hvor ballondyrerne og i særdeleshed en særlig sølv-kanin fra 1986, er blevet hans signatur. Sidstnævnte fordi den blev solgt for 91,1 million dollars, svarende til mere end 600 millioner danske kroner. Et salg der satte rekord som det dyreste kunstværk, der nogensinde var blevet solgt på en auktion, mens kunstneren stadig er i live.
Jeff Koons gør sin entré på kunstscenen i New York i slutningen af 70’erne, hvor han arbejder videre med nogle af de elementer, vi årtier forinden mødte hos pop-art-kunstnere som Andy Warhol og Roy Lichtenstein. Ligesom sine forgængere finder han inspiration i ting og motiver fra den lavere kulturelle klasse, som for eksempel en basketball og en støvsuger, som han udstiller i fine montrer, som var de unikke kunstgenstand. I dag opfattes hans kunst som mindre forargende, men stadig kontroversiel og anderledes.
Kunstanmelder Trine Ross har skrevet at: “Kunst altid er imageskabende for dem, der køber det. Hvis man køber en Picasso bliver ens image, at man har rigtigt god smag. Køber man derimod en Jeff Koons, så er du en, der tør noget – du er en ener”.
Foto: Kunst i Varde