
Ole Christensen
Den danske billedhugger Ole Christensen (1932-2000) blev udlært som stenhugger og gik efterfølgende på Kunstakademiet Billedhuggerskole i København. Her mødte han sin kone Karin Høj. I 1958 købte de Bakkely i Olsker på Bornholm, hvor de boede og arbejdede.
Flere af Ole Christensens tidlige skulpturer er udført i marmor, f.eks. ”Pomona” fra 1963 og ”Spire” fra 1965, begge på Statens Museum for Kunst. Senere arbejdede han næsten udelukkende med granit, inspireret af naturformer og oversøiske kulturers kunst.
Nogle af skulpturerne er naturalistiske, andre mere abstrakte former og fænomener. Skulpturerne er inspireret af vækst og formering i naturen, frugtbarhed, erotik og af antikkens former og symboler, som kunstneren var meget optaget af.
Skulpturerne indbyder med deres afrundede organiske former til berøring og kærtegn.
Ole Christensen var en meget aktiv og produktiv kunstner lige indtil han døde af et hjertetilfælde i år 2000, 68 år gammel.
Hans skulpturer er i dag repræsenteret i hele landet. Nogle år efter hans død blev den store grund omkring familiens hus Bakkely sikret som naturområde og skulpturpark, og her er flere af Ole Christensens skulpturer udstillet i dag. Hans skulpturer står desuden i flere danske byer.
Fra 1970 udstillede Ole Christensen som medlem af Grønningen, og i 1984 modtog han Eckersbergs Medalje.
Kilder: Kristelig Dagblad: Historien om Ole Billedhugger, d. 15. dec. 2017; Pier Maria Andersen: Granittens mester. 1994; DenStoreDanske.dk; Kulturarv.dk: Weilbachs Kunstnerleksikon
Foto: Anita Corpas