Join the Håndlavet newsletter. Be the very first to know about our limited arrivals, receive special offers and more.

    Peter Schudde

    Den hollandske kunstner Peter Schudde (f. 1973) arbejder og bor i Tjuchem i Groningen-området i det nordlige Holland. Groningen-området er Vesteuropas største naturgasområde på land. Her er der blevet pumpet gas op af jorden siden 1963 og det har i mange år betydet indtægter i milliardklassen for den hollandske stat, men nu ses og mærkes konsekvenserne heraf. For de sand- og kalk-lag, som gassen er hentet op fra, begynder nu at kollapse under jorden, og det betyder at der flere gange om året er større eller mindre jordskælv i området.

    Naturens kræfter og teknologiens magt – overfor menneskets afmagt, afspejles i kunstnerens værker.

    Peter Schuddes kunstneriske rødder stammer fra den underjordiske subkultur i de tidlige 90’ere, hvor han udviklede en ”gør-det-selv- mentalitet”. Som kunstner er han autodidakt, for i stedet for at søge ind på kunstakademiet, valgte han at gå sin egen vej. Det har resulteret i en lang række eksperimenter, lige fra at leve som før i tiden – uden rindende vand og elektricitet, og producere al sin egen mad, over til at arrangere særlige film- og teaterarrangementer. I dag forsøger kunstneren dog at koncentrere sig mere om at lave skulpturer og installationer.

    Kunstnerens hjemmeside

     

    Foto: Privat

     

    VÆRKER AF KUNSTNEREN

    X