Preben Hornung (1919-1989) blev uddannet fra Kunstakademiet i 1946 i den helt klassiske, akademiske malertradition, hvorfra han debuterede som figurativ maler lige efter krigen, men samtidens tendenser i første halvdel af 1900-tallet, gik mere over imod den abstrakte kunst.

Hans far var billedkunstneren og landskabsmaleren Carlo Hornung-Jensen (1882-1960). Hans søn er kunstkritikeren Peter Michael Hornung, som i 1986 udgav en monografi om sin far.

Preben Hornungs tidligste malerier fra 1930-tallet karakteriseres som abstrakt kolorisme, og under sin karriere indtog han en central rolle i den abstrakte kunst udvikling.

Fra 1949-51 (samme tid som CoBrA-bevægelsen slog igennem) udstillede Preben Hornung sammen med kunstnersammenslutningen Linien II. Det var en gruppe der var inspireret af den abstrakte, konstruktivistiske kunst med geometriske former og dynamikken som omdrejningspunkt. I den periode malede kunstneren bl.a. en række såkaldte fabriksbilleder, som var sort-hvide abstraktioner over industrien og masseproduktionen. Derefter fulgte en række motivserier fra verden omkring ham, hvor han gik helt tæt på og abstraherede over f.eks. jernbanebomme, grene, fugleskeletter og blomster. I slutningen af sit liv malede han mere meditative billeder, ofte i gråtoneskala.

Undervejs vendte tilbage til den klassiske portrætgenre og udførte bl.a. tre portrætter af Dronning Margrethe II, der selv sad model for ham. Han lavede desuden flere store udsmykningsopgaver herunder til De Danske Sukkerfabrikker, Aarhus Universitet, Danmarks Nationalbank og Tuborg.

Ved siden af sin karriere som billedkunstner arbejdede han som scenograf på Det Kongelige Teater, Den norske Opera og Aarhus Teater.

Preben Hornung udstillede som medlem af Den Frie Udstilling 1957-74, af Decembristerne fra 1977 og i 1962 modtog han Eckersbergmedaljen.

Der er produceret to film om billedkunstneren Preben Hornung.

Foto: Privat