
Gudrun Steen-Andersen
Billedhugger og skulptør Gudrun Steen-Andersen (f. 1950) kommer fra København, men bor i dag i Aarhus og har værksted i Risskov.
Hun tog sin afgang på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København i 1974 og debuterede i 1983 på Kunstnernes Påskeudstilling.
Gudrun Steen- Andersen arbejder med flere forskellige materialer, herunder bronze, gips, akryl, zink og kobber. Hendes arbejde bevæger sig indenfor de tre spor: frie arbejder, udsmykninger og portrætter.
Hun er repræsenteret på ARoS og Frederiksborg Museum, og har udført flere udsmykningsopgaver i det offentlige rum, blandt andet på Hadsten Station, Musikhushaven i Aarhus, Moesgaard Museum og Skanderborg VUC.
Gudrun Steen-Andersen er medlem af Dansk Billedhuggersamfund og Billedkunstnernes Samfund. I sidstnævnte som forhenværende medlem af både den lokale og centrale bestyrelse.
Foto: Privat