Titel: “De der ligner lykkelige”, 1987
Kunstner: Jørgen Haugen Sørensen (f. 1934)
Materiale: Poleret sort granit opsat på sokkel
Erhvervet: Købt på auktion
Placering: I Kunsthaven, VARDE GARTEN, Fiskergade 3A, 6800 Varde
Opstillingsår: 2019
Skænket af: Poul Erik Bech Fonden
Skulpturen er fra 1987 og hedder “De der ligner lykkelige”. Det er en tidlig Jørgen Haugen Sørensen skulptur, med glatte, organiske former og et abstrakt udtryk.
Ofte har vi en forestilling om at “græsset er grønnere” hos naboen. På de sociale medier bliver vi ofte bombarderet med alle de positive fra andre menneskes liv. Det giver os en forestilling om, at deres liv må være fantastisk – de ligner i hvert fald nogen der er lykkelige. Men måske forholder det sig slet ikke sådan. Måske er det blot en facade, der stilles op over for omverdenen. For familiære problemer, mistrivsel, de dårlige tanker, psykiske og fysiske udfordringer holder vi ofte for os selv, så vidt som muligt. Derfor er der nok også flere der “ligner lykkelige” end som egentlig er det, når det kommer til stykket…
Foto: Kunst i Varde
Proveniens: Galleri Prag i København, Dansk privatsamling.
Jørgen Haugen Sørensen