Titel: “Flight”, 2020
Kunstner: Jörg Plickat (f. 1954)
Materiale: Bronze på sokkel af cortenstål
Mål: H: 190 x B: 270 x D: 150 cm
Erhvervet: Købt gennem kunstneren
Placering: VARDE GARTEN
Opstillingsår: 2022
Skænket af: Poul Erik Bech Fonden
“Flight” er en bronzeskulptur på en sokkel af cortenstål, og den er udført af den tyske kunstner Jörg Plickat, som der findes flere skulpturer af i Varde Kommune. Via sin kunst beskæftiger Jörg Plickat sig ofte med politiske og samfundsrelaterede problemstillinger, som han ønsker at sætte fokus på.
Vores liv virker ofte som en flyvetur. En flyvetur, der kender til op- og nedture, og som forbliver uforudsigelig, til trods for al vores planlægning.
Det synes uundgåeligt, at der både vil komme gode tider med glæde og succes, samt mørke tider med sorg og ulykke. Men med selvrefleksion, mod og udholdenhed kan vi klare os igennem selv de værste nedture.
Formen i denne bronzeskulptur er en trekantet konstruktion, med en bølgebevægelse på en (tids)akse og en 120° roterende (selv)bevægelse omkring aksen.
På den måde er skulpturen et symbol på livets op- og nedture, og menneskets selvudvikling, kraft og styrke til igen at rejse sig.
Foto: Kunst i Varde
Jörg Plickat