Varde Kommunes Kunstudvalg henvendte sig i 2014 til kunstneren Marianne Seidenfaden. Kunstudvalget ønskede et vartegn ud til den strækning ved Blåvandvej, hvor stude mellem 1400 og 1700-tallet blev drevet sydpå til salg i Tyskland. Opgaven var derfor at skildre tre stude, der vandrer mod syd.
Studehandel var en populær levevej, som fra det 15. til 18. århundrede spillede en stor rolle for dansk landbrug og danske købstæder.
Studehandelen fandt sted på den måde, at de danske bønders køer fødte kalve, hvoraf de kviekalve man ikke ønskede at bibeholde som malkekøer, blev slagtet og spist på gårdene. Tyrekalvene derimod blev kastreret og opdrættet til en alder af 4-5 år, hvorefter de blev solgt som det man kaldte “græsøksne”.
Omfanget af denne studehandel var enormt. Mens bønderne tjente penge på at producere stude til eksport, var det godsejere og købmænd, der havde eneretten til selve eksporten. Allerede Christian II’s landlov fra 1521 indførte et forbud mod eksport af græsøksne, og ved forordning i 1524 blev det udtrykkeligt fastslået, at kun adelen, bisperne og kongen måtte opfede stude på indkøbt foder.
Først i 1788 blev adelens eneret til studehandel ophævet, og det medførte en væsentlig udvikling i vestjysk landbrug.
Der var flere handelsruter i landet ad hvilke okser og stude kunne nå frem til deres markeder. I Hardsyssel i Vestjylland blev studene først bragt til Holstebro, herfra gik vandringen sydover til Varde, forbi Oksbøl og fortsatte mod Ribe.
Marianne Seidenfaden har selv avlet stude til slagtning og har derfor erfaret, at når man kastrerer en tyr, vokser hans horn forholdsvis mere ud. Det er derfor de tre stude har ekstra store horn.
Kilde: Marianne Seidenfaden; Studehandel – Wikipedia, den frie encyklopædi