Titel: “Vindrosen”, 2020
Kunstner: Jens Ingvard Hansen (f. 1967)
Materiale: Poleret rustfrit stål
Erhvervet: Gennem kunstneren
Placering: Vadehavspladsen, Torvegade/Slotsgade, 6800 Varde
Opstillingsår: 2020
Skænket af: Poul Erik Bech Fonden
Denne skulptur udført af billedhugger Jens Ingvard Hansen.
Et gennemgående tema i hans kunst, er tanken om livet som en uendelig bevægelse, hvilket også ses i denne skulptur.
De fleste af hans værker er udført i bronze eller granit, og det er første gang han har lavet en skulptur i blankpoleret rustfrit stål.
Værket her er en bestillingsopgave fra Poul Erik Bech Fonden, og den kan købes i en mindre udgave, i et begrænset antal, udført i bronze på en sort granitsokkel. Se mere her
Den store og den mindre skulptur er således udført i to vidt forskellige materialer, hvilket er et bevidst valg fra kunstnerens side, eftersom de har hver deres formål. Den store skulptur skal afspejle sine omgivelser og være en del af det skiftende ”rum” den er placeret i, og så forandrer det blanke stål sig ikke over tid af at stå udenfor, som bronzen gør.
Den mindre skulptur er derimod beregnet til at skulle stå indendørs og pynte. Den har derfor fået en mere eksklusiv fremtoning gennem bronzen og den sorte sokkel.
Jens Ingvard har valgt at kalde sin skulptur ”Vindrosen”, der også er et andet ord for en mangebladet vindmølle.
En vindrose er også et grafisk værktøj, der bruges af meteorologer til at give et kortfattet billede af, hvordan vindhastighed og vindretning er fordelt på et bestemt sted.
Vindrosen var forgængeren til kompasrosen, som vi bedre kender i dag.
Skulpturen er specielt udført til Varde og er et symbol på den hårde vind, der er kendetegnet for området her ved vestkysten.
Foto: Kunst i Varde
Jens Ingvard Hansen (f. 1967)