Titel: “Tekstilgraffiti”, 2025
Kunstner: Stine Linnemann (f. 1985)
Materiale: Gavlmaleri
Erhvervet: Gennem projektet Kunstneren tæt på
Placering: Nørregade 12, 6823 Ansager
Opstillingsår: 2025
Skænket af: Varde Kommune, Katrine & Laurits Jensens Mindelegat, Ansager Natur- og Kulturforening, Landdistriktspuljen, Skovlund / Ansager Udviklingsråd og Region Syddanmarks Kulturpulje
“Tekstilgraffiti” er et gavlmaleri skabt af kunstner Stine Linnemann i samarbejde med elever fra 7., 8. og 9. klasse på Ansager Skole.
Værket tager udgangspunkt i mønstre, tekstiler og hverdagens materialer og omsætter dem til et monumentalt motiv i byrummet. De organiske, overlappende linjer refererer til foldede og sammenvævede tekstiler og skaber en poetisk forbindelse mellem håndværk, fællesskab og stedets lokale fortællinger.
Værket er blevet til gennem en samskabende proces, hvor eleverne har bidraget til udviklingen af motivet, og hvor indsamlede halstørklæder har fungeret som inspirationskilde. “Tekstilgraffiti” er en del af projektet Kunstneren tæt på, som arbejder med at skabe kunst i samarbejde med borgere i mindre lokalsamfund.
Tak til Emil Christensen, Torben Sigvardsen og alle, der har doneret halstørklæder til projektet.
Læs mere om projektet Kunstneren tæt på her
Kilde: Stine Linnemann og Torben Sigvardsen
Foto: Kunst i Varde
Stine Linnemann