Join the Håndlavet newsletter. Be the very first to know about our limited arrivals, receive special offers and more.

    Hanne Varming

    Hanne Varming (1939-2022) fra København var en af Danmarks mest klassisk inspirerede billedhuggere. Hun var uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi, og debuterede på Charlottenborgs Forårsudstilling i 1963.

    I en årrække var hun medaljør hos Den Kongelige Mønt, hvor hun designede forsiden på 10- og 20-kronen. Derudover har hun været ansat på Den Kongelige Porcelænsfabrik.
    Hanne Varming har fået opstillet flere bronzeskulpturer og statuer i hele landet bl.a. fire større skulpturer til fire gårdrum i det nyere Statsfængsel Østjylland på Enner Mark uden for Horsens, på Kultorvet og Victor Borges Plads i København, foran Møstings Hus på Frederiksberg, samt i Valby og i Viborg. Det var også hende, der stod bag den kendte skulpturgruppe “Pigerne fra Paris” af to kvindefigurer ved gelænderet på første sal i Københavns Lufthavn.

    Kunstneren lod sig inspirere af motiver fra hverdagens øjeblikssituationer, samt sine nære omgivelser i familien og vennekredsen. Der findes derfor utallige skulpturer og portrætter af hendes fire børn under deres opvækst, ligesom gravide veninder og venners spædbørn har været modeller.
    Hun havde sit helt personlige kunstneriske kendetegn, og hendes værker er åbne og let tilgængelige.
    Hendes figurer, der alle har en historie at fortælle, udstråler menneskelighed, varme og nærvær.

    I år 2000 modtog hun Ridderkorset. Hun modtog desuden Eckersberg Medaljen og den livsvarige kunstnerydelse fra Statens Kunstfond.

    Hanne Varming har været medlem af Kunstnersammenslutningen Kammeraterne og Kunstnersammenslutningen Corner.

    Kunstnerens hjemmeside

     

    Foto: Henrik Bjerregrav

    VÆRKER AF KUNSTNEREN

    X