Titel: “Kore I-II”, 2004
Kunstner: Henning Elving (f. 1947)
Materiale: Bronze
Erhvervet: Direkte af kunstneren
Placering: I baggården, Smedegade 35D, 6800 Varde
Opstillingsår: 2017
Skænket af: Poul Erik Bech Fonden
Titlen på de to skulpturer er ”Kore”, der er betegnelsen for en græsk arkaisk marmorstatue af ung pige. Koren er altid påklædt til forskel fra den mandlige kuros. Typen kendes fra midten af 600-tallet f.Kr. og udvikledes fra enkle, stiliserede figurer, til mere realistiske gengivelser.
Forskere mener, at korene blev givet som gave-statuer. De fleste kore-skulpturer er blevet fundet på Akropolis i Athen og findes i dag på Akropolismuseet.
De to skulpturer her er billedhugger Henning Elvings moderne fortolkning af Koren. Den er inspireret af den oldgræske skulpturform Kore (bl.a. Erechteion templets Karyatider).
De to skulpturer blev erhvervet i forbindelse med en udstilling i Kunsthal vARTe i 2017.
Foto: Kunst i Varde
Henning Elving (f. 1947)