“Væksten” af Per Sommer

Værket tager form af en spire, et lille strå, der trods sin tilsyneladende skrøbelighed har styrke nok til at bryde gennem hårde overflader og ugæstfri materialer. Per Sommer fremhæver, hvordan selv det mindste skud af liv kan udnytte enhver svaghed, enhver lille sprække, og med sit konstante tryk søge mod lyset. Denne bevægelse – insisterende, målrettet og uundgåelig – er kernen i “Væksten”.

Spiren er både sårbar og stærk. Den er blød i strukturen, men samtidig sej og formbar. Dens overlevelse skyldes dens evne til at tilpasse sig: at bøje med vinden, at lukke sig om sig selv i nattens kulde, at give efter uden at give op. Denne dobbelthed – mellem udsathed og ubøjelig livskraft – gør skulpturen til et symbol på naturens urokkelige vilje og på den spirende energi, der ligger til grund for alt liv.

“Væksten” står i tæt forbindelse med Per Sommers anden skulptur “Omega”, som er placeret få meter derfra. Hvor “Væksten” fortæller om begyndelsen, om spiringen og om livets opadgående bevægelse mod lyset, repræsenterer “Omega” afslutningen, porten og overgangen til det næste kredsløb. Sammen udgør de to værker en samlet fortælling om livets rytme: om det, der bryder frem, og det, der afsluttes; om begyndelser og ender, der spejler hinanden i et uendeligt kredsløb.

Med “Væksten” giver Per Sommer fysisk form til en universel erfaring – at livet altid finder vej, og at selv det mest skrøbelige kan rumme en enorm styrke.