“Omega” af Per Sommer

Skulpturen fremstår som en portal, et overgangssted mellem det, der var, og det, der endnu ikke er. Formen peger på de cyklusser, der kendetegner både naturen, universet og det menneskelige liv: en sols fødsel til den kollapser og bliver til et sort hul, årstidernes kredsløb, fra sommer over efterår og vinter til forårets genkomst; et bjergs skabelse og langsomme nedbrydning gennem millioner af år; et liv, der fødes, leves og afsluttes – og måske genopstår, hvis man tror på reinkarnationens mulighed. Selv et enkelt åndedrag, med sin rytme mellem ind- og udånding, er en cyklus i miniature.

Med “Omega” inviterer Per Sommer beskueren til at forstå livet som en række af forbundne kredsløb, store som små. Når man når til Omega, er man samtidig allerede på vej mod Alpha – ind i en ny begyndelse. I denne bevægelse ligger værkets centrale pointe: Afslutningen er aldrig definitiv, men en åbning mod det næste, en port til endnu en fase, endnu en gennemrejst cirkel.

Skulpturen står desuden i subtil dialog med Per Sommers værk “Væksten”, som er placeret få meter derfra. Hvor “Omega” repræsenterer afslutningen, porten og overgangen, kredser “Væksten” om spiringen, den fremadstræbende energi og livets opadgående bevægelser. Sammen udgør de to værker en poetisk fortælling om begyndelse og afslutning, om fremkomst og afvikling – og om det kontinuerlige kredsløb, der binder dem uløseligt sammen.