No products in the cart.
Continue shoppingTitel: “Skufferne”, 2016
Kunstner: Jørgen Martin Pedersen (f. 1963)
Materiale: Granit
Erhvervet: Af kunstneren
Placering: Industrivej 5, ved HTHs adm. center, 6870 Ølgod
Opstillingsår: 2016
Skænket af: HTH i forbindelse med deres 50 års jubilæum
I 2016 havde HTH Køkkener i Ølgod 50 års jubilæum. I den anledning blev skulpturen ”Skufferne” indkøbt til en placering ved indgangen til virksomhedens Administrationscenter.
HTH kontaktede stenhugger Troels Billeschou i Varde med henblik på at finde en til at udføre arbejdet. Han anbefalede Jørgen Martin Pedersen, der er sten- og billedhugger i Vejrup.
Skulpturen viser tre skuffer udført i tre forskellige granitstenstyper, således at de fremstår i farverne lys grå, mørk grå og en rødlig nuance. Oven på skufferne står der en åben skabslåge i en mørk grå granit.
Værket skal formentlig vise og symbolisere den kvalitet og holdbarhed i de produkter køkkenfirmaet står bag.
Kilde: Dokument fra Varde Kommune fra samtaler med Rigmor Bek Pedersen.
Foto: Bendix Production