Titel: “Klog Ugle”, 1983
Kunstner: Erik Heide (1934-2024)
Materiale: Granit og støbejern
Erhvervet: Købt gennem kunstneren
Placering: Foran Varde Bibliotek, Rådhusstræde 2, 6800 Varde
Opstillingsår: 1983
Skænket af: Varde Kommune
Ved indgangen til Varde Bibliotek står en bronzeskulptur af en ugle, der våger over alfabetet – et symbol på viden og læring. I soklen er der indstøbt en praktisk hundekrog, så biblioteksbesøgende kan tage deres firbenede venner med.
Uglen har gennem historien været et stærkt symbol på visdom. Allerede i den græske mytologi var kirkeuglen hellig for gudinden Athene, klogskabens beskytter. Denne tradition har gjort uglen til et ikon for indsigt og lærdom – en perfekt vogter for bøgernes verden.
Skulpturen blev, sammen med “Vandkunsten” af samme kunstner, bestilt af Varde Kommune og opstillet i 1983 i forbindelse med etableringen af bibliotekets gårdrum.
Kilder: Arkivmateriale med korrespondancer mellem Varde Kommune og Erik Heide i perioden mellem d. 6. november 1981 og d. 8. marts 1984. Journal nr. 20.04.02Ø03; HistoriskAtlas.dk: Folkebogsamling fra Varde og Omegn, 1997 af Karen Riisager om Biblioteket i Varde 1897-1997; Wikipedia.dk: Ugler
Foto: Bendix Production
Erik Heide